UU

UU-vejledningen har til formål at rådgive og vejlede elever og forældre om elevernes uddannelses- og erhvervsmuligheder. Dette sker gennem bl.a. ved vejledning, forældremøder, praktik og besøg på uddannelsesinstitutioner i lokalområdet.

Den individuelle vejledning er forbeholdt elever, som skolen, i samråd med elev og forældre, vurderer har behov for en særlig vejledningsindsats i 8. og 9. klasse.

Vejledningen omfatter 7.-9. klasse og varetages af UUH Halsnæs-Hillerød.

UU-vejledere på Johannesskolen er Lisa Schøndorff (7232 5722) og Jesper Bagger (7232 5717).

De kan kontaktes på skolen via intra eller på telefonnumrene i parentes efter navnet.

Træffetid efter aftale.

Aktiviteter i løbet af skoleåret

7. klasse

Kollektiv vejledning påbegyndes i slutningen af skoleåret. Der er blandt andet fokus på fritidsarbejde og kendskab til forskellige hjemmesider – blandt andre www.ug.dk – som eleverne kan få nytte af i deres videre uddannelsesforløb.

8. klasse

Onlineforældremøde: UU-vejlederen fortæller blandt andet om processen frem mod valg af ungdomsuddannelse.

SKILLS: Eleverne deltager i SKILLS primo oktober.

Introkurser: Eleverne vil over 4 dage i foråret besøge forskellige ungdomsuddannelser. Heraf 2 dage på samme erhvervsuddannelsesskole.

Før besøgene: Med  ungdomsuddannelserne  som overskrift vil UU-vejlederen stå for at  eleverne gennem øvelser og informationer, får viden på området.

Forberedelse af praktik: I løbet af foråret skal eleverne i gang med at søge praktikplads. De vil blive informeret af UU-vejlederen omkring det praktiske i den forbindelse.

Selve praktikugen ligger i uge 41 i 9. klasse. Eleverne skal sørge for at få udfyldt en praktikaftale (fås hos vejlederen), som skal være klasselæreren i hænde senest 14 dage for praktikugen.

Eleverne vil i praktikugen være dækket af Statens Erstatningsordning.

9. klasse

Onlineforældremøde: Uddannelsesvejlederen fortæller blandt andet om tilmelding til 10.klasse og ungdomsuddannelser.

Praktik: Eleverne kommer i praktik i uge 41. Praktikken er som udgangspunkt selvskaffer-praktik.

Brobygning: Brobygning betyder, at elever, der er usikre på uddannelsevalg har mulighed for at modtage undervisning på en ungdomsuddannelse i nogle få dage for at få klarhed over, om det er den uddannelse, de ønsker.

Kort efter nytår skal eleverne arbejde på tilmelding til 10. klasse eller ungdomsuddannelse. UU-vejlederen informerer alle eleverne om arbejdsgangen. Elever og deres forældre har ansvaret for at den endelige underskrift er sat senest d. 1. marts på www.optagelse.dk

Husk: Elever, der er blevet optaget på en efterskole, skal også udfylde tilmeldingen!

Der henvises i øvrigt til www.ug.dk og e-vejledningen


© Johannesskolen. All rights reserved.