Johannesskolen drives inden for rammerne af Grundlovens § 76:
Alle børn i den undervisningspligtige alder har ret til fri undervisning i folkeskolen. Forældre eller værger, der selv sørger for, at børnene får en undervisning, der kan stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, er ikke pligtige at lade børnene undervise i folkeskolen.
Grundloven fastslår forældreretten som grundlæggende for al skoledrift i Danmark. Det vil sige, at forældrene har retten til at bestemme, hvilken undervisning deres børn skal have, blot den holder mål med niveauet i folkeskolen. Der er altså ikke skolepligt, men undervisningspligt.
Dette er en livsnerve i Johannesskolens selvforståelse. Vi eksisterer med en grundlovssikret ret til at drive fri skole på den måde, som en gruppe forældre ønsker det. Da vi giver en undervisning, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, opfylder vi vores forpligtelse.
I Danmark er der en mere end 150-årig tradition for, at staten støtter frie grundskoler økonomisk. Det nyder også Johannesskolen godt af. Vi ønsker derfor at betjene elever og forældre ud fra vores værdigrundlag inden for rammen af friskoleloven af 05.07.2005, der fastslår følgende:
Johannesskolens grundlæggende overbevisning er det kristne livssyn. Vi stræber efter at give en undervisning, der stemmer med denne overbevisning, og på den måde opfylder vi vores forpligtelse som fri skole.
Friskoleloven siger videre:
Stk. 2. Frie grundskoler giver undervisning indenfor 1.-9. klassetrin, som står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Frie grundskoler giver tillige sprogstimulering, som står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Dette gælder dog kun sprogstimulering af tosprogede børn, som forældrene efter bestemmelserne i lov om folkeskolen har pligt til at lade børnene deltage i. Skolerne skal efter deres formål og i hele deres virke forberede eleverne til at leve i et samfund som det danske med frihed og folkestyre samt udvikle og styrke elevernes kendskab til og respekt for grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, herunder ligestilling mellem kønnene. Skolerne kan tillige omfatte 1-årig undervisning på 10. klassetrin og 1-årige børnehaveklasser.
Også denne passus hører til Johannesskolens værdigrundlag. Vi lægger vægt på at ”forberede eleverne til at leve i et samfund som det danske med frihed og folkestyre samt udvikle og styrke elevernes kendskab til og respekt for grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, herunder ligestilling mellem kønnene.”
Vi mener, at selve det at drive en fri skole i et samfund med frihed og folkestyre er et af de stærkeste signaler, vi kan sende til eleverne om betydningen af vores demokrati. Vi er også overbevist om, at netop det at drive en kristen skole ud fra en klar overbevisning og i respekt for anderledes tænkende er med til at fremme dette mål.
”Elevernes alsidige personlige udvikling”, der omtales i friskoleloven § 1a, hører også til Johannesskolens værdigrundlag. Vi lægger vægt på at stimulere elevernes følelser, intellekt og karakter, ligesom vi på baggrund af det kristne livssyn ønsker at udvikle både den fysiske, den psykiske og den åndelige side af elevernes liv.
Tydelig forankring:
Vi har den opfattelse, at en skole aldrig er værdimæssig neutral. Derfor synes vi, det er rigtigst over for både elever, forældre, ansatte og andre at være tydelige omkring vores værdimæssige forankring:
Undervisning, opdragelse og påvirkning:
Det er vores opfattelse, at undervisning, opdragelse og påvirkning hænger uløseligt sammen, uden dog at være identiske. Vi ønsker at arbejde på alle tre dele ud fra vores kristne livssyn.
Værdigrundlag i praksis
I den konkrete hverdag indebærer dette værdigrundlag blandt andet:
© Johannesskolen. All rights reserved.