For 5.-9. kl. sker der en vurdering af arbejdsindsatsen. I 7.-9. kl. bliver der givet karakterer. De bliver meddelt via Elev- og ForældreIntra. De præcise datoer fremgår hvert år af Intrakalenderen.
Vi benytter denne skala
A: Særdeles tilfredsstillende
B: Meget tilfredsstillende
C: Tilfredsstillende
D: Mindre tilfredsstillende
E: Ikke tilfredsstillende
Bedømmelsen sker efter 7 trinsskalaen
Der kan være undtagelser i ovennævnte, fx ved sygdom og lign. Det vil medføre tomme felter på karakterbladet.
Med denne evalueringsplan redegøres for en samlet plan over, hvordan vi arbejder med evaluering på Johannesskolen. Evalueringsplanen revideres hvert skoleår i forbindelse med planlægningen af det kommende år – dette foregår i maj/juni.
Skolens evaluering er bygget op efter denne model:
Skolen følger Fælles Mål fra Undervisningsministeriet i alle de prøveforberedende fag.
Alle lærere laver årsplaner for deres fag og lægger dem på Personale- og ForældreIntra. Her kan man se hovedlinjerne for den planlagte undervisning. Årsplanerne laves med udgangspunkt i Fælles Mål.
Skolen fører op til FP9 efter 8 & 9. klasse i alle fag (Vi har dog som holdningsskole valgt ikke at føre til prøve i kristendom). Elevernes standpunkt undersøges og vurderes løbende gennem elevsamtaler, test, gennemsyn af skriftligt materiale m.m. På baggrund af disse løbende evalueringer, underrettes forældrene. Underretning sker primær gennem skole/hjem-samtalerne. I 5.-9. kl tillige i form af vurdering af arbejdsindsats og karaktergivning. De enkelte klasseteams drøfter løbende klassernes og elevernes såvel faglige som sociale forhold.
Skoledagens længde og lektieniveau
I løbet af skoleåret 2022/23 har vi arbejdet en del med skoledagens længde og elevernes lektieniveau. Vi har gjort det for at undersøge, om eleverne belastes af lang skoledag og/eller mange lektier.
Resultatet heraf er, at vi fortsat holder øje med længden af skoledagen, men ikke ændrer i det til skoleåret 2023/24. Der ligger en overvejelse, om der skal kigges på antallet af dansk- og matematiktimer, der blev forøget i 2013. Vi har prioriteret den ekstra lektion til andre aktiviteter end blot mere af det samme, f.eks. mere bevægelse ind i undervisningen.
Lektiemængden er vurderet passende, men der bliver næste skoleår mere koordinering mellem fagene i udskolingen, så større opgaver ikke hober sig op.
I matematik i en af 3. klasserne har læreren konstateret, at mange elever scorede lavere end forventet i emnet subtraktion ved test i slutningen af skoleåret. Vi vil næste skoleår holde øje med, om det var en enkelt årgang, eller om det muligvis er et resultat af bogsystemets opbygning. Den pågældende klasse bliver næste skoleår forsynet med ekstra materialer for at understøtte bl.a. subtraktion.
I idrætsundervisningen har evalueringen vist det svært at nå hele stofområdet inkl. aflæggelse af prøven i 9. klasse, og vi har derfor fra og med skoleåret 2020/21 tilført ekstra timer i foråret på 9. klassetrin. Vi har nu konkluderet, at det er meget værdifuldt, og vi vil derfor lægge de ekstra timer på fast i foråret på 9. klassetrin.
© Johannesskolen. All rights reserved.